Procesflowet trin for trin.
Flowdiagram


Indsugning og filtrering
Luften fremgår af den lyseblå strøm. Den trækkes ind i kompressoren gennem indsugningsfilteret, hvor luften renses. Derefter passerer den gennem gasspældsventilen med
integreret udblæsningsventil, der håndterer belastnings-/aflastningsreguleringen. Luften fortsætter derefter til kompressionstrinnet.
Første kompression og køling
I det første kompressionstrin øges lufttrykket til et mellemtryk, hvorefter luften køles ned i mellemkøleren. Efter mellemkøleren passerer luften gennem et fugtudskilningssystem, før den kommer ind i højtrykstrinnet.
Anden kompression og køling
I højtrykstrinnet øges trykket til sluttrykket. Ved afgangen fra højtrykstrinnet strømmer luften gennem pulsationsdæmperen med integreret kontra-
ventil til efterkøleren, hvor den afkøles, og fugten separeres og bortledes. Trykluften forlader kompressoren gennem afgangens tilslutnings-
flange.
Indbygget tørrer
Den afkølede, våde trykluft blandes nu med 40 % af den afkølede regenereringsluft og ledes ind i tørreren. Den tørre trykluft med et garanteret dugpunkt er nu klar
til brug i dit anlæg.
Olieflow
Det gule flow er oliestrømmen inde i kompressoren. Oliepumpen suger olie fra oliesumpen og pumper den gennem oliekøleren og det højeffektive filter. Dermed leveres kold, ren olie til lejerne, tandhjulene og kompressorens elementkapper. Det er vigtigt at bemærke, at der i hele processen ikke kommer olie i kontakt med luften, hvilket sikrer fuldstændig oliefri luft.